Program Overview

---

Bacheloruddannelsen i Statskundskab

Fakta om uddannelsen

• Adgangskvotient (Kvote 1) 2025: 9,6
• Undervisningssprog: Dansk
• Studiested: Aarhus
• Studiestart: August / september
• Optagelsesområdenummer: 22425

Introduktion

Interesserer du dig for politik og samfund? Så er statskundskab noget for dig. Blandt de mange interessante spørgsmål, du kommer til at arbejde med på studiet, er: Hvorfor stemmer vælgerne, som de gør? Hvordan arbejder Folketinget og embedsværket? Hvorfor er det så vanskeligt at gennemføre store politiske reformer i forhold til eksempelvis klima, sundhed eller uddannelse? Hvorfor har nige lande en udbygget velfærdsstat, mens andre baserer sig mere på det private marked? Hvordan varetager stormagterne deres interesser i det internationale system?

Dagligdagen på statskundskab

Undervisningen på statskundskab er bygget op om forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer, hvor du holder oplæg, deltager i diskussioner og løser opgaver. Du kommer til at studere fag som politisk teori, sociologi, økonomi, international politik, offentlig forvaltning og metode. Du bliver undervist af nogle af landets dygtigste politologer, der bygger undervisningen op omkring den nyeste viden.

Karrieremuligheder

De fleste bachelorer i statskundskab vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i statskundskab, som er en direkte overbygning på bacheloruddannelsen. På kandidatuddannelsen er der gode muligheder for at læse i udlandet eller komme i praktik på f.eks. ambassader eller i et ministerium. Uddannelsen åbner døren til mange forskellige stillinger internationalt og nationalt. Som kandidatuddannet kan du eksempelvis arbejde som konsulent, fuldmægtig eller i en lederstilling ved danske myndigheder og organisationer. Du vil også kunne arbejde i EU, i internationale organisationer og NGO’er.

Uddannelsens opbygning

Bacheloruddannelsen i statskundskab tager tre år og består af fag, som giver dig indsigt i, hvordan det danske og internationale politiske system fungerer. Derudover vil du stifte bekendtskab med redskabsfag som økonomi og metode. Uddannelsens opbygning sigter dermed mod at give dig en generel samfundsmæssig indsigt og teoretisk forståelse, som sikrer dig kompetencerne til at arbejde bredt med samfundsmæssige problemstillinger efter endt uddannelse.

De første fag

Når du starter på statskundskab, skal du det første semester have tre forskellige fag, der introducerer til – og er en forudsætning for – resten af uddannelsen.

• Politologisk introduktionskursus giver dig en grundig indføring i det danske og internationale politiske system. Faget fungerer som en brobygger fra samfundsfaget i gymnasiet til statskundskab på universitet, og du vil kunne genkende mange emner fra tidligere – men niveauet vil være højere og mere avanceret, så du bliver fagligt udfordret og får udviklet og skærpet dine analytiske kompetencer. Samtidig bliver du introduceret til opgaveskrivning på universitetet.
• Metode I: Design, indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data introducerer dig til forskellige samfundsvidenskabelige metoder, herunder hvordan man designer en videnskabelig undersøgelse, indsamler data så du bliver i stand til at lave solide og overbevisende kvalitative og kvantitative analyser.
• Videnskabsteori analyserer og beskriver historiske og nutidige teorier om samfundsvidenskabens karakter og berettigelse. Sammen med Metode giver Videnskabsteori dig solide redskaber til at lave selvstændige, gennemtænkte samfundsvidenskabelige analyser.

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i statskundskab, kan du finde yderligere information om de enkelte fag, studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Studiediagrammet

Studiediagrammet beskriver hele forløbet på bacheloruddannelsen i Statskundskab. Du kan klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Bacheloruddannelsen i statskundskab

1. semester | Politologisk introduktionskursus (10 ECTS) | Metode I: Design, indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data (10 ECTS) | Videnskabsteori (10 ECTS)
2. semester | Politisk teori (5 ECTS) | Metode II: Kvantitativ metode (15 ECTS) | Mikroøkonomi (10 ECTS)
3. semester | Komparativ politik (10 ECTS) | Makroøkonomi (10 ECTS) | Politisk sociologi (10 ECTS)
4. semester | Politisk adfærd og repræsentation (10 ECTS) | International politik (10 ECTS) | Politiske institutioner (10 ECTS)
5. semester | Offentlig forvaltning (10 ECTS) | Offentlig politik (10 ECTS) | Valgfag (10 ECTS)
6. semester | Policy-evaluering (10 ECTS) | Bachelorprojekt (20 ECTS)

1. semester

• Politologisk introduktionskursus (10 ECTS)
• Metode I: Design, indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data (10 ECTS)
• Videnskabsteori (10 ECTS)

2. semester

• Politisk teori (5 ECTS)
• Metode II: Kvantitativ metode (15 ECTS)
• Mikroøkonomi (10 ECTS)

3. semester

• Komparativ politik (10 ECTS)
• Makroøkonomi (10 ECTS)
• Politisk sociologi (10 ECTS)

4. semester

• Politisk adfærd og repræsentation (10 ECTS)
• International politik (10 ECTS)
• Politiske institutioner (10 ECTS)

5. semester

• Offentlig forvaltning (10 ECTS)
• Offentlig politik (10 ECTS)
• Valgfag (10 ECTS)

6. semester

• Policy-evaluering (10 ECTS)
• Bachelorprojekt (20 ECTS)

Studieliv

Studielivet på Institut for Statskundskab bliver en essentiel del af din uddannelse og dagligdag. Studielivet rummer både faglige og sociale aspekter, som du som studerende har mulighed for at tage aktiv del i.

Det faglige studiemiljø

På Institut for Statskundskab er du tilknyttet School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS), der er et af i alt fem fakulteter på universitetet. Fakultetet rummer ud over statskundskab og søsterstudiet samfundsfag også uddannelser som økonomi, jura og psykologi.

Når du begynder på universitetet, inddeles du og dine medstuderende i hold på ca. 30 personer. Holdet bliver din base på størstedelen af bacheloren.

Fra studiestarten bliver du tilknyttet en læsegruppe, der dannes på jeres hold. Læsegrupperne er en essentiel del af studielivet på statskundskab. Det er i læsegruppen, at I løser øvelsesopgaver, forbereder jer til timerne og holder oplæg i de forskellige fag. De fleste eksaminer gennemføres individuelt, men i flere fag er der også mulighed for at arbejde sammen i grupper om større opgaver.

Et typisk semester med undervisning på statskundskab varer enten fra september til december eller fra februar til maj og er oftest bygget op omkring forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer. Først kommer forelæsningen, der afholdes i nogle af universitetets større auditorier med hele årgangen samlet. Efter forelæsningerne mødes læsegrupperne og løser opgaver før holdtimen. På den måde arbejder du som studerende med emner ad flere omgange gennem pensum, forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer.

Statskundskab er et fuldtidsstudie, selvom den skemalagte undervisning på bacheloren typisk udgør 12-16 timer om ugen. En stor del af det at være studerende på uddannelsen består derfor i forberedelse, hvilket bl.a. indebærer at læse pensum, arbejde i læsegruppen og aflevere skriveøvelser. Nedenfor kan du se et eksempel på en typisk uge på 1. semester på uddannelsen.

Det sociale studieliv på statskundskab

På din første dag på studiet bliver du budt velkommen og taget godt imod af vores tutorer, som er ældre studerende på instituttet. Du bliver vist rundt på universitetet, får opbygget et stærkt kendskab til dit hold og søsterhold og får svar på alle de spørgsmål, du har omkring både studiestart og studielivet.

Der er mange muligheder for at engagere sig på statskundskab. Uanset om du er til idræt, studenterpolitik, festforeningen, politiske foredrag eller noget helt femte, så findes der en forening for dig. Som studerende kan du være med i foreninger som eksempelvis:

• Politologisk Forening (PF)
• Foreningen Kandestøberen
• StatsRådet
• Idrætsforeningen Statskundskab

Aarhus som studieby

Aarhus er særligt kendt for at have Danmarks flotteste campus, nemlig Universitetsparken, hvor du som studerende vil have din daglige gang. Det ligger midt i byen med kort afstand til både skov, strand og et blomstrende kulturliv. I Aarhus er tæt på hver femte indbygger studerende – det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende. Når du skal starte på et studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for nye studerende. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og det betyder, at du får lov til at rykke frem i køen og få tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter din studiestart. Læs meget mere om Studiebyen Aarhus’ mange tilbud.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

• oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød de studerende

Den typiske statskundskaber?

”Der er uger, hvor jeg synes det er hårdt, men så husker jeg, at Danmarks Største Fredagsbar kommer fredag i næste uge, eller der er fredagsbar i Matematisk Kantine på fredag, og så tænker jeg: ’Det er egentlig ret fedt alligevel.’” Mathias, færdig med første år på statskundskab.

Læs mere

Det er svært at flytte fra den ene ende af landet til den anden – og især når man ovenikøbet flytter hjemmefra for første gang. Sådan siger Mathias Nielsen, som netop har færdiggjort det første år på bacheloruddannelsen i statskundskab. Han fremhæver rusugen og introforløbet omkring studiestart som en god velkomst.

”Om det så er gennem studenterforeningerne – hvor der er mange fede muligheder, uanset hvad man engagerer sig i – eller om det bare er på ens hold, så er der masser af muligheder for at lære folk at kende og skabe sig et netværk, så man ikke føler sig så fortabt i en helt ny by,” siger Mathias.

Han valgte at læse statskundskab i Aarhus fremfor København, som fremstod en tand for stor og upersonlig.

”Man hører nogle gange, at man som statskundskaber bør tage til København, for det er der, man kan få de fede studiejobs i ministerier osv. Men der er også masser af fede ting i Aarhus. Det handler bare om at lede efter det,” siger Mathias.

Selv er han aktiv i to politiske organisationer: Europæisk Ungdom og SF Ungdom. Når tiden kommer til et praktikforløb, har han planer om at søge praktikplads i Bruxelles, enten hos EU eller hos nogen af partigrupperne der.

”På mange måder er jeg måske lidt den stereotype statskundskaber. Men man kan sagens have det sjovt på studiet uden at være lige som mig,” griner Mathias.

Knapt så meget politik

”Inden jeg startede på statskundskab, ville jeg gerne have vidst, at der ikke er nær så meget politisk på studiet, som man egentlig tror. Man behøver ikke være politisk interesseret eller have en forbindelse til det politiske miljø for overhovedet at interessere sig for statskundskab. Vi lærer så meget mere, end hvad der er højre og venstre på den politiske skala,” siger Mathias og fortsætter:

”Statskundskab handler om, hvordan vores samfund fungerer helt ned i de mindste processer, organisationer og ministerier. Lige meget, om du interesserer dig for økonomi, det administrative eller det politiske, får du dækket alle tre områder. Og de områder, som du måske ikke synes, er så spændende, bliver gjort spændende ud fra den måde, undervisningen er bygget op på.”

Selvom forelæsningerne er spændende og underviserne engagerede, kan man ifølge Mathias risikere at gå fra forelæsningen og stadig føle sig lidt usikker på, om man har forstået det hele. Så er der heldigvis hjælp at hente til holdtimerne:

”Til forelæsningerne kan man godt føle, at man bliver lidt tabt i det akademiske. Men på holdtimerne formår holdunderviserne at bringe det ned på et ”menneskeligt niveau”,” griner Mathias.

Fra metode til politiske tankegange

Mathias’ yndlingsfag på første semester var Metode.

”Jeg kan lide at arbejde struktureret, og på Metode får man en intro til, hvordan man opstiller en undersøgelse, så den er struktureret, gennemskuelig og videnskabelig korrekt,” forklarer Mathias.

På andet semester var faget Politisk teori en favorit.

”Det lyder måske lidt tørt at lære om store, kedelige begreber som paternalisme og libertarianisme, men for en politisk nørd som mig er det virkelig spændende at anvende de moralske og filosofiske overvejelser i forskellige politiske tankegange på konkrete eksempler fra virkeligheden,” siger Mathias.

Friheden er både en befrielse og en forbandelse

Mathias fortæller, at det er en stor omvæltning at skifte fra gymnasiet til universitetet.

”Det forventes, at du møder forberedt til forelæsningerne. Ingen holder dig i hånden. Du har en pensumliste, men ingen opfordrer dig til at læse det og det til den og den dag. Den frihed er både en befrielse og en forbandelse på samme tid. For du har 100% ansvar for egen læring. Det er en rigtigt stor tilvænning, og det er ikke noget, du kommer ind i efter bare to uger,” siger han.

Når det er sagt, er han ikke i tvivl om, at studiet i statskundskab er det rigtige for ham:

”Hele appealen ved universitetet er jo, at du i fem år får lov til at nørde i det, du synes, er virkelig spændende. 80% af studiet har ramt inden for skiven for mig. Det får mig til at holde motivationen oppe i det lange løb,” afslutter han.

Valget faldt på statskundskab i Aarhus

”Jeg har altid interesseret mig for samfund og politik, og jeg havde også samfundsfag i gymnasiet. Det virkede til, at statskundskab indkapslede meget af det, jeg syntes, var spændende, som at lære noget grundlæggende om samfundet. Og jeg er hvert fald ikke blevet skuffet endnu.” Nikoline, færdig med første år på statskundskab.

Læs mere

Da Nikoline Munk Bach skulle vælge, hvor hun ville søge ind for at læse statskundskab, betød det meget, at veninderne fra højskolen også valgte Aarhus som studieby. Nu bor de sammen i et kollektiv i Nørre Allé i gåafstand til campus.

”Det er jo bare megaflot her med Universitetsparken og de flotte bygninger. En samlet campus som i Aarhus giver bare en god stemning. Aarhus er en hyggelig by, der rummer meget – tæt på skov og strand. Og så er der rigtig mange studerende i Aarhus, og det skaber et megafedt miljø,” siger Nikoline, som netop har færdiggjort første år af bacheloren i statskundskab.

Universitetet kræver selvdisciplin

Ifølge Nikoline er universitetsstudiet meget forskelligt fra at gå i gymnasiet, fordi det kræver en helt ny måde at strukturere hverdagen på. Forelæsningerne og holdtimerne er det eneste, der ligger fast, og man skal selv sørge for at prioritere sin tid for at nå pensum igennem. Det stiller krav til ens selvdisciplin.

”Det tager tid at lære sig at læse igen. Der er tale om svære akademiske tekster, måske i et kringlet sprog. Når det er sagt, har det være enormt spændende at læse på universitetet. Man kan mærke forelæserne brænder for det. Desuden bliver man motiveret af, at de andre studerende er lige så interesserede i stoffet som en selv,” siger Nikoline og fortsætter:

”Man kommer virkelig i dybden med ting på en anden måde end i gymnasiet. Jeg kunne godt lide faget Metode, som vist deler vandene. Metodisk forståelse er noget, du skal bruge gennem hele uddannelsen og måske også efterfølgende i dit arbejdsliv,” siger Nikoline.

Ugens højdepunkt

På en typisk uge læser hun pensum, deltager i forelæsninger og mødes så med holdet til instruktortimerne, hvor de arbejder med ugesedlen, debatterer og holder oplæg for hinanden.

”Det fungerer helt vildt godt! Vi når at vende stoffet meget igennem på sådan en uge. Holdet er lidt som ens klasse og instruktortimerne som undervisningen på gymnasiet,” siger Nikoline.

Efter en uges hårdt arbejde venter et af ugens højdepunkter: Fredagsbaren.

”Det er en aflastning med festerne og at drikke nogle øl. Det er guld værd. Det ser man frem til hele ugen igennem,” griner Nikoline.

Balance mellem fritid og studier

Men alt skal ikke gå op i studiet. Nikoline prioriterer det sociale højt, for man skal have det godt socialt for at kunne lære, siger hun.

”At tage tid ud af kalenderen til at løbe med veninderne holder jeg fast i, uanset hvor mange sider jeg mangler at læse før næste forelæsning. Det er en god måde at koble af fra studiet og skabe et frirum,” siger Nikoline.

Studiejob var ikke relevant på første semester, hvor hun ville fokusere på studiet og ikke risikere at skulle sige nej til alle de mange sociale tilbud på uddannelsen. På andet semester derimod fik hun et rengøringsjob.

”Så putter jeg en lydbog i ørene og gør rent i to timer. De timer er godt givet ud, i forhold hvad jeg får igen i form af lidt økonomisk frihed,” siger Nikoline.

På jagt efter praktisk erfaring

Måske følger der et mere studierelevant job med på sigt. Og i løbet af studiet vil hun også gerne på udveksling.

”Selvom det er fedt at være her bag de gule mure, vil jeg gerne have nogle flere udfordringer og så meget praktisk erfaring som muligt. Det giver så meget mening at se, at det, man har lært, kan bruges ude i arbejdslivet bagefter. Det bliver også fedt at få et afbræk og møde nogle nye mennesker,” siger Nikoline, som på udlandsopholdet overvejer at kombinere statskundskabsstudiet med studier i journalistik.

Den seneste tid har den dog stået på en tiltrængt sommerferie efter eksamensperioden med mange søvnløse nætter, hvor hun har læst i døgndrift sammen med læsegruppen. Nu hvor semesterstart er ved at nærme sig, glæder hun sig til at tage fat på andet år, som bl.a. byder på Sociologi og Sammenlignende statskundskab, som hun ser meget frem til.

”Jeg glæder mig til at se de andre igen efter en lang sommerferie. Det bliver godt at komme tilbage”, afslutter hun med et smil.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Som bachelor i statskundskab bliver du først og fremmest i stand til at analyser og overskue komplekse politiske, organisatoriske og samfundsvidenskabelige problemstillinger. Du får en bred viden om samfundsforhold og politik samt stærke metodiske kompetencer. Du bliver kort sagt specialist i at være generalist inden for politik og samfund.

Langt de fleste bachelorer i statskundskab vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i statskundskab. Mange færdiguddannede kandidater fra statskundskab bliver ansat i ministerier, kommuner og regioner. Her vil du typisk arbejde med sagsbehandling, analyse- og planlægningsarbejde, sekretariatsbetjening eller ledelse. Du har også gode muligheder for at arbejde i private virksomheder, hos konsulentbureauer eller i politiske partier og organisationer.

Læs videre på kandidatuddannelsen

Denne bacheloruddannelse giver dig retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i Statskundskab. Det betyder, at du er garanteret en plads på uddannelsen, når du har færdiggjort din bachelor.

Der gælder særlige regler for retskrav, som du kan læse om her.

Du har også mulighed for at søge om optagelse på andre kandidatuddannelser f.eks.:

• Kandidatuddannelsen i europastudier, hvor du får en bred viden om europæiske forhold – politiske såvel som historiske og kulturelle.
• Kandidatuddannelsen i International Studies, hvor du tilfører din samfundsfaglige viden et langt mere internationalt perspektiv.

Du kan læse mere om forskellige karrieremuligheder her.

Mød de færdiguddannede

Heidi Skov Andersen, Director of Public & Politics, Epinion

Heidi Skov Andersen fra Lem ved Ringkøbing flyttede til Aarhus for at læse, da hun var 20 år. Efter mange år i Østeuropa bor hun nu på Østerbro med mand og børn og arbejder som Director of Public & Politics ved konsulent-virksomheden Epinion.

Læs mere

Heidi var oprindeligt i tvivl, om hun skulle læse historie, religion eller statskundskab. Interessen for samfundet var stor, og da statskundskab var det bredeste felt og det fag med de største jobmuligheder, faldt valget på statskundskab.

”I løbet af studiet havde jeg svært ved at vide, hvad jeg kunne bruge statskundskab til i den virkelige verden. Det stod meget klarere for mig, efter at jeg havde været i praktik,” fortæller Heidi.

Lærdom fra studietiden

Praktikpladsen blev Skov og Naturstyrelsens internationale kontor, hvor hun fik indblik i internationale miljøbistandsprojekter – det var på en måde et ”mini-Danida”. Efter praktikken følte hun dog, at hun manglede lidt metodekundskaber og mere viden om offentlig forvaltning, hvilket hun sørgede for at få med fra kandidaten.

Hun trækker stadigvæk på kompetencer fra statskundskabsstudiet i sit job ved Epinion.

”Forståelsen for den offentlige forvaltning og den offentlige sektor i det hele taget er vigtig lærdom, for selvom jeg ikke arbejder det offentlige, arbejder jeg jo det offentlige. Også dette med at læse sig ind i et stof og at få det omsat har jeg med fra studietiden, ligesom at jeg ofte kobler teori til empiri i vores analyser,” siger hun.

Specialeskrivning på Borneo

Oprindeligt var Heidi ret IP-orienteret og drømte om et job i Udenrigsministeriet. Men den hierarkiske kultur der, tiltalte hende ikke.

”Jeg kan bedre lide en flad struktur, hvor den, der har den gode idé, skal have lov at fremføre den,” siger hun.

Heldigvis har hun fået stillet rejselysten på anden vis. Specialet blev skrevet på Borneo ved det, der svarer til Skov- og Naturstyrelsen, og desuden tilbragte hun et sabbatsår i Israel, Australien, New Zealand og Indonesien.

10 år i Østeuropa

Hendes første job bød også på internationalt udsyn. Faktisk fik hun job, allerede inden specialet var afleveret. Det var som konsulent hos et lille konsulentfirma – Kvistgaard Consult i København, hvor hun arbejdede med udviklingsprojekter i Østeuropa inden for natur og miljø, fødevarer og landbrug.

”Mit arbejde gik ud på at hjælpe kandidatlande til at leve op til EU's krav på området. I ti år rejste jeg rundt i Østeuropa og lavede ufatteligt mange landdistriktsprogrammer og landdistriktsstrategier og evaluerede dem igen,” fortæller Heidi.

Nogle af opgaverne tog hun med over i Epinion, hvor hun i år fejrer ti års jubilæum.

Tiden var nu inde til at vende hjem

”Jeg havde opbygget mit netværk udenfor Danmark og var ved at være lidt træt af hele tiden at rejse. Det var ud mandag, hjem fredag, og det blev lidt hårdt i længden og vanskeligt at kombinere med et familieliv,” mindes Heidi, som herefter har haft base i København.

Hos Epinion hjælper hun kommuner, styrelser, ministerier, regioner, interesseorganisationer og faglige organisationer, og desuden laver hendes område politiske meningsmålinger for DR. Hun har 10 medarbejdere, der refererer til hende, og hun har en plads ved bordet, når ledelsen mødes med direktionen.

”Vi havde ikke meget om ledelse på statskundskab, så i tillæg har jeg læst en HD i organisation og ledelse,” siger Heidi, som stadig berømmer statskundskabsstudiet i Aarhus:

”Statskundskab i Aarhus har leveret mange dygtige kandidater til os. At arbejde for Epinion er et metodetungt arbejde, så vi har brug for dem, som er lidt nørdede med kvantitativ og kvalitativ metode og som også er socialt intelligente,” siger Heidi.