Program Overview
Bacheloruddannelsen i Engelsk
Bacheloruddannelsen i Engelsk bygger i starten på sprogundervisning, undervisning i samfundsforhold og historie samt undervisning i litteratur. Senere på uddannelsen kan du vælge retning ud fra dine interesser, og du har gode muligheder for at tage på udveksling i et engelsktalende land, eller tage i praktik i et engelsktalende land på kandidatuddannelsen.
Fakta om uddannelsen
- Adgangskvotient (Kvote 1) 2025: Alle optaget
- Undervisningssprog: Engelsk
- Studiested: Aarhus
- Studiestart: Uge 35
- Optagelsesområdenummer: 22220
Introduktion
Bacheloruddannelsen i Engelsk giver dig dybdegående kendskab til det engelske sprog igennem studier af grammatik, udtale og sprogets historiske udvikling. Du får også indblik i litteraturen og kulturen i den engelsksprogede verden, og du kommer til at studere dens historie og samfund.
Engelsk på engelsk
På bacheloruddannelsen i Engelsk foregår undervisningen på engelsk. Engelsksproget litteratur er en stor del af uddannelsen, og du arbejder med de første engelsksprogede tekster, klassiske værker fra Dickens og Shakespeare og moderne tekster fra den engelske og amerikanske litteraturscene.
Den engelsktalende verden
Du kommer primært til at arbejde med de historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og Nordamerika. Du vil blandt andet lære om det britiske imperiums storhed og fald, om amerikansk udenrigspolitik i det 20. århundrede og om nutidens britiske og amerikanske samfundsforhold.
Karrieremuligheder
De fleste uddannede bachelorer i Engelsk læser videre på kandidatuddannelsen i Engelsk. Det er en direkte overbygning på bacheloruddannelsen, og giver dig jobmuligheder inden for eksempelvis gymnasieundervisning, turisme, kulturel udveksling og oversættelse.
Adgangskrav
Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Engelsk:
- Adgangsgivende eksamen: Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.
- Specifikke adgangskrav: Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:
- Dansk A
- Engelsk A
- Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
- Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
Uddannelsens opbygning
Fagene på bacheloruddannelsen i Engelsk fokuserer på tre centrale områder. Først og fremmest får du dybdegående kendskab til det engelske sprog igennem studier af grammatik, udtale og sprogets historiske udvikling. Du får også indblik i litteraturen og kulturen i den engelsksprogede verden, og du kommer til at studere dens historie og samfund.
Studieordning
I studieordningen kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende.
Studieliv
Til forelæsningerne på bacheloruddannelsen i Engelsk gennemgår underviseren dagens tekster for hele din årgang. Holdundervisningen på mindre hold giver dig mulighed for selv at sætte ord på tingene og diskutere dem med dine medstuderende.
Læs i udlandet
På bacheloruddannelsen i Engelsk er det oplagt at tage et semester i et engelsktalende land. Du får oplevelser og førstehåndskendskab til kulturen i det land, du besøger, og du får mulighed for at udvikle dine sproglige evner.
Tilvalg
På bacheloruddannelsen i Engelsk skal du på dit tredje år vælge et tilvalgsfag. Tilvalg er et selvstændigt studieforløb, der giver dig mulighed for at tone din profil ved at supplere og kvalificere din faglighed med et andet fag.
Kandidat
De fleste, der har læst bacheloruddannelsen i Engelsk, tager også en kandidatuddannelse. Nogle kandidatuddannelser kræver specifikke tilvalg, men du kan blandt andet vælge:
- Kandidatuddannelsen i Engelsk, hvor du ud fra dit faglige fundament fra bacheloruddannelsen har mulighed for at bruge dine sproglige evner til at gå i dybden med de engelsktalende områder, som du finder særligt interessante.
- Kandidatuddannelsen i Internationale Studier, som ruster dig til globaliseringen igennem undervisning i blandt andet historie og jura.
- Kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public), hvor du får mulighed for at bygge videre på din viden indenfor engelsk sprog og kultur, samtidig med at du opøver journalistiske færdigheder.
- Kandidaten i Interkulturelle studier, som sætter fokus på interkulturel kommunikation og kompetence- samt kulturforståelse i et globaliseringsperspektiv.
